P16 Skolecertificering i stål og aluminium
Skolecertificering
Skolecertificering tilbydes i forbindelse med et svejse kursus på skoler, der udbyder amu-kurser indenfor FKB 2858, (Fælles Kompetence Beskrivelse).
Skolecertificeringen blev etableret i 1990 gennem standardiseringsudvalget for svejsning i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, Arbejdstilsynet, uddannelsessystemet og Dansk Standard. Ordningen er løbende blevet justeret for at imødekomme ændringer i standarder og gældende lovgivning.
Certificering af svejsere i stål og aluminium omfatter flere forskellige typer svejsemetoder og materialer.
Nøglepunkter
Svejseskoler: Skoler, der har opnået og fået udstedt licens efter DS 322, på baggrund af godkendt kvalitetsmanual og gennemført audit. Oversigt over DS 322 licensskoler kan findes længere nede på siden.
P16: Certificeringsudvalg der er nedsat af Dansk Standards direktion, der har til opgave at formidle og administrere reglerne i SBC 244 for skolecertificering af svejsere i henhold til DS 322.
Svejsekoordinator: En person, der har uddannelse som eksaminator, og er godkendt af P 16 som ansvarlig svejsekoordinator for svejseskolens aktiviteter, der leder frem til certificering i henhold til SBC 244 og tilhørende normative referencer.
Eksaminator: En af svejseskolen indstillet og af P 16 godkendt person, der på svejseskoler med certificeringslicens kan virke som eksaminator i henhold til DS 322 og SBC 244.
Eksaminatoren skal opfylde én af følgende betingelser for at være eksaminator:
- uddannet svejsetekniker i henhold til Dansk Svejseteknisk Landsforening, DSL.
- uddannet europæisk svejsespecialist i henhold til European Welding Federation, EWF.
- uddannet International svejsespecialist i henhold til International Institute of Welding, IIW.
- uddannet National Svejsekoordinator.
- eller dokumenteret tilsvarende uddannelse, anerkendt af P 16.
Kvalitetsstyring: Skolerne arbejder efter deres godkendte kvalitetsmanualer i henhold til SBC 244. Svejseskolens kvalitetsstyring auditeres for opfyldelse af kravene til certificeringsprocedure og personalekompetencer svarende til kravene i DS/EN ISO/IEC 17024 Overensstemmelses vurdering – Generelle krav til organer, der udfører certificering af personer.
Uddannelseskrav: For at erhverve et svejsepas nr. og svejsecertifikat kræves gennemførelse af en specifik efteruddannelse samt beståelse af afsluttende prøve(er) i uddannelsen. Yderligere er krav om en faglig uddannelse eller mindst 12 måneders relevant praktisk arbejde, hvor der indgår svejsning på rutine niveau. Oversigt over faglige uddannelser kan findes længere nede på siden.
Svejsemetoder: Der certificeres i processerne: Elektrode 111. MIG 131. MAG 135, 136 og 138. TIG 141. Ilt og gassvejsning 311.
Materiale inddeling: Stål i grupperne 1.1, 1.3 og 5.1. Austenitisk rustfri stål i gruppe 8.1. Aluminium i gruppe 23. Grupperne er defineret i EN ISO/TR 15608
Certificering: Prøveaflæggelse sker iht. DS/EN ISO 9606-1 eller -2.
Certifikaterne: Udstedes og administreres elektronisk via websitet svejsepas.dk.
Svejsepas.dk: Website hvor svejsere har adgang til egne certifikater og mulighed for at tildele virksomheder adgang til deres certifikater. I svejsepas.dk kan virksomheder tilgå og bekræfte svejserens arbejde indenfor certifikatets gyldighedsområde med højst 6 mdr. intervaller.
Recertificering: Svejsecertifikater kan fornyes for en yderlige periode inden det oprindelige certifikats udløbsdatoen.
Link til: Svejsepas for stål og aluminium
Digitalt overblik over certifikater
Svejsepas.dk er et system, der er udviklet af SP-Sekretariatet. Svejsepas.dk giver svejseren og virksomheder adgang til certifikaterne.
SBC 244 og DS 322
Særlige bestemmelser for certificering og overordnede standarder for stålsvejsning:
- SBC 244: Særlige bestemmelser for certificering (ikrafttrædelse 1. oktober 2020)
- DS 322: Certificering af stålsvejsere (kan købes hos Dansk Standard)
Oversigt over DS 322 licens skoler
I oversigten nedenfor kan du se, hvilke skoler der udbyder skolecertificering i henhold til DS 322.
Priser for svejsepas og certifikater
Stål og Aluminiumsvejsning |
|
|
Prisen fastsættes af den enkelte skole |
|
Prisen fastsættes af den enkelte skole |
I prisen indgår et fast gebyr til SP-Sekretariatet som pt. udgør kr. 400.- pr. certifikat.
Positivliste
Uddannelser der giver direkte adgang til stål og aluminiumcertificering.
Følgende uddannelser giver direkte adgang til stål og aluminiumcertificering:
- Blikkenslager
- Fabriksblikkenslager
- VVS- og industrimontør
- VVS- og ventilationsmontør
- VVS montør
- VVS- og energimontør
- VVS tag- og facademontør
- Rustfast industriblikkenslager
- VVS-uddannelsen specialerne:
- VVS’er
- Ventilationstekniker
- Energispecialist
- VVS og blikkenslager
- Rustfast industrimontør
- Entreprenørmaskine mekaniker
- Karrosserismed
- Landbrugsmaskine mekaniker
- Industrisvejser – nu svejser
- Bygnings- og landbrugssmed
- Grovsmed
- Industrirørsmed
- Smed (industrirør)
- Plade- og konstruktionssmed
- Rustfast klejnsmed – smed
- VVS Rørsmed
- Smed, VVS-rør
- Ventilationssmed
- Klejnsmed
- Smed (aluminium)
- Smed (rustfast) – smed (rustfri)
- Smed (plade- og konstruktion)
- Smed (bygning og Landbrug)
- Smed (bearbejdning)
- Skibsbygger – nu skibstekniker
- Skibsmontør
- Industrimontør
- NDT-Tekniker
- VVS energitekniker – nu energitekniker
Medlemsliste P16
Certificeringsudvalget for stål og aluminium